Sådan gør du
Her kan du se processen punkt for punkt, når du skal have en solvarmepumpe.
Du bestiller et konsulentbesøg
Et besøg af en OK-konsulent er helt uforpligtende. Du kan bestille et konsulentbesøg direkte her fra siden eller ved at ringe på telefon 89 32 25 28.
Vær opmærksom på, at vi ikke tilbyder konsulentbesøg eller installerer varmepumper på alle øer uden broforbindelse.
Få personlig rådgivning
Du får besøg af en OK-konsulent
Konsulenten rådgiver dig om, hvilken type solvarmepumpe, du bør vælge. Rådgivningen tager udgangspunkt i det behov du og din familie har for varmt vand. Der er selvsagt mere behov for varmt vand, hvis der i husstanden er tre sportsaktive drenge, der skal i bad flere gange om dagen! Konsulenten hjælper dig også med at finde den bedste løsning til placering af solpanelerne.
OK tilbyder også at stå for det årlige lovpligtige serviceeftersyn og for at levere billig el.
Du får et tilbud
Konsulenten sender efterfølgende et konkret tilbud på din solvarmepumpe løsning. Tilbuddet omfatter: selve anlægget, montering, el-arbejde (dog ikke ved ændring af stærkstrøm), årligt serviceeftersyn (hvis aftalt) og levering af el (hvis aftalt).
Accept af tilbud
Når du har accepteret vores tilbud, aftaler vi en tid for installation af solvarmepumpen.
Vi installerer solvarmepumpen
En OK-servicemontør kommer ud og installerer solvarmepumpen. Det tager ca. 1-2 dage. Han sikrer, at den kører, som den skal, og rydder op efter sig, inden han tager af sted.
Vi foretager et årligt eftersyn
Hvis du har valgt at få efterset din solvarmepumpe af OK, kommer vi ud til dig én gang årligt. Det årlige eftersyn indeholder en gennemgang af kølekreds, rensning og evt. påfyldning af kølemiddel. Formålet er at sikre, at pumpen kører, som den skal.